Danmarks Statistik laver hvert år en ufuldstændig rapport om "Indvandrere i Danmark", hvor kriminalitetsindekset for indvandrere i forhold til danskere og snittet åbenbares.
Senest så det således ud:
Som i kan se, så har de fleste af de store muslimske indvandringslande et indeks på over 200, undtaget Iran og Afghanistan (Bosnien udelades som ufuldstændigt muslimsk land) Danskerne har et indeks på 93.
Men indekset tæller alle forbrydelser - også færdselsforseelser, og fortæller dermed ikke noget om, hvordan det ser ud, når vi kommer til de forbrydelser, der er virkelig grove og relativt mangfoldige, nemlig voldforbrydelser, voldtægt, røveri.
Derfor er det nødvendigt at undersøge sagen selv, og det kan heldigvis godt lade sig gøre, da Danmarks Statistik i perioden 2000-2010 (minus årene 2001 og 2003) har ført statistik over dømte og deres landemæssige ophav.
Her kan man finde ud af for eksempel, hvor mange libanesere, der modtog en dom for vold, røveri, trusler og alt andet mellem himmel og jord, og hvor mange, der i alt modtog domme for dit eller dat.
Tager man og undersøger de grove forbrydelser - her i dette tilfælde vold, voldtægt og røveri - og indvandrere og efterkommere fra de store muslimske landes andel af de dømte for ovennævnte forbrydelser, så er overrepræsentationen typisk mere end 3 gange.
Faktisk, hvis man skal dømme ud fra de som fanges og dømmes, så udgør indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Marokko, Somalia, Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan 20,8 procent af alle voldtægtsforbrydere i Danmark, 11,4 procent af alle voldsforbrydere, 22,7 procent af alle røvere.
Men da de også truer mere og alvorligere end gennemsnittet, kan andelen reelt være højere, for det er ikke sikkert, at modet til at anmelde dem er lige stort, som i andre tilfælde.
Det skal siges at i 2000, hvor denne statistik startede, der udgjorde ovennævnte landegrupper kun 2,8 procent af den mandlige befolkning mellem 15-50 år.
Ifølge seneste opgørelse (oktober 2011) er andelen vokset til 4,3 procent. Så som et groft snit har de udgjort omkring 3,5 procent af den mandlige befolkning i alderen 15-50 år siden 2000.
Det vil sige af overrepræsentationen ved røverier og voldtægter er på 6-7 gange gennemsnittet for alle mænd og for vold på 3 gange normalen for alle mænd.
Nu er der stor forskel også på ovennævnte lande. Afghanere har det laveste kriminalitetsindeks af de syv landegrupper og Libaneserne det højeste fulgt af somalierne.
Indvandrere og efterkommere fra disse to lande er også de dømte i 7,3 procent af alle voldtægtsdommene i periode 2000-2010 (minus 2001 og 2003 som statistikken ikke dækker).
De er de dømte i 3,9 procent af alle voldsdomme og som prikken over i'et i 9,2 procent af alle domme for røverier.
Deres andel af 15-50 årige mænd?
I år 2000 var den 0,70 procent og i oktober 2011 på 0,92 procent. Altså som groft snit på 0,81 procent.
Altså 9 gange overrepræsenteret i kategorien voldtægt. 5 gange i kategorien vold og 11 gange, når det kommer til røverier.
Man skal vælge ens indvandrere med omhu.
Pladderhumanisterne skal tage med i betragtningen, at deres synspunkt ikke er offerneutrale.
For ovennævnte syv landegrupper består per oktober 2011 af 56790 mænd i aldersgruppen 15-50 år.
De syv landegrupper har leveret 123 personer dømt for voldtægt i perioden. 7456 personer dømt for vold, mange af dem sikkert samme person dømt endnu en gang. Og 1422 personer dømt for røveri.
Det er ikke til at sige, hvor mange ofre der er bag disse tal for dømte. Flere personer kan sagtens dømmes for vold mod den samme person, omvendt bliver kun en tredjedel af al vold anmeldt, og ikke al den anmeldte vold bliver opklaret eller ender med en dom (trusler spiller ofte en rolle her).
Skyggetallene for voldtægt er endnu højere, og sjældent fører en anmeldt voldtægt til dom. Gaderøverier bliver ikke altid anmeldt - vist nok endda sjældnere, end de bliver anmeldt (Det tyder undersøgelser i Sverige på). Butiksrøverier bliver stort set altid anmeldt og har ofte flere forbrydere og ofre per tilfælde, men de bliver ikke altid opklaret.
Men vi taler helt sikkert ofre i titusindvis, når vi tager i betragtning, at ovennævnte landegrupper har været i landet siden 80'erne og halvfemserne.
Det bliver værre i fremtiden, for som i kan se er antallet af mænd fra de syv muslimske lande vokset fra 2,8 procent til 4,3 procent på kun 11 år.
Libaneserne er omfattet af en særlig konvention, så vi ikke kan smide dem ud, og folketinget har lige vist, at det ikke vil nægte kriminelle dansk statsborgerskab, uanset hvor grove og mangfoldige deres forbrydelser er. Man har gjort nogle enkelte undtagelser (Fis Fis), hvor man så til gengæld ikke i den praktiske verden kan smide dem ud.
Libaneserne var 5300 mænd i alderen 15-50 år tilbage i 2000, og de er nu oppe på 7630 mænd i samme alder per oktober 2011.
De er dømt - målt på persondomme - for vold i alt 1507 gange i perioden. Det betyder langt fra, at over 20 procent af dem er dømt for vold, primært på grund af gengangere, der får lov til at udvikle sig til massevoldsmænd. I Danmark får man virkelig lov til at slå på tæven mange gange - 16 gange til eksempel - og skal gøre noget livstruende, før hammeren falder.
Der er helt sikkert en vægtig del af denne gruppe, der skaber ofre på samlebånd, men vi kan ikke smide dem ud, for deres rettigheder tæller mere end deres mange ofre, tidligere og kommende.
Vi sætter en enkelt forbryder over vedkommendes mange ofre - for cirka 50 procent af dømte voldsmænd bliver dømt for vold igen - hvor af mange, der udsættes for grove overfald og røverier, får ødelagt deres liv.
Mange af de andre landegrupper har vi svært ved at smide ud, det er vel nærmest kun tyrkere, som vi relativt smidigt kan smide ud?
Når man snakker menneskerettigheder i dette land, er det ikke ofrene for kriminalitet, som man taler om. Det er blot en nøgtern konstatering, og jeg kan personligt ikke tage selektive humanister alvorligt - slet ikke, når de ikke så meget som har et barn i børnefonden, eller personligt yder afsavn, praktiserer hvad de prædiker, bor i en ghetto, eller sender deres børn i en skole med etnisk kolorit.
Skulle nogen undre, hvad personer fra de syv lande har stået bag med hensyn til den groveste forbrydelse af alle, nemlig manddrab?
Svaret er 15 procent af alle manddrabsdomme. Tallet trækkes dog op af den sag, hvor man kollektivt dømte ni pakistanere for manddrab i forbindelse med æresdrabet på Ghazela Khan.
45 manddrabsdomme i alt i perioden.
Danskere er til sammenligning tildelt 219 domme for manddrab i perioden.
79 mord i perioden er begået af indvandrere og efterkommere.
Groft sagt er 27 procent af alle mordere importeret og 2010 satte klokkeklar rekord med 57 domme for mord.
Det samme er 33 procent af alle voldtægtsmænd, for det er indvandrer/efterkommer andelen totalt.
20 procent af alle voldsmænd.
35 procent af alle røvere.
0 kommentarer:
Send en kommentar