torsdag den 3. februar 2011

En fejl man ser så tit

Det sker fra tid til anden, at man ser en økonomisk analfabet i form af en venstrefløjser argumentere for, at "det offentliges gældssætning er ikke ikke så stort et problem, se bare hvor meget folk låner til køb af et hus!"

Samme forkvaklede tankegang har nu fundet vej til tabloidpressen, der naturligvis er mere underholdning, end fakta - fred være med det.

Den har nu fundet ud af, at Lars Løkke Rasmussen er teknisk insolvent, han har lånt mere, end han kan få for hans hus og sommerhus, eller som det står i BT:

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i disse dage er bannerfører for regeringens nye slogan "Vi kan ikke låne os til velfærd", har han selv optaget boliglån i en størrelsesorden, der gør ham teknisk insolvent
Her hedder det videre, med en hvis "økonomiekspert": Lisbeth Nebelong som kilde:

Som politiker skal man jo passe på sin troværdighed. Der bør ikke være et stort spænd mellem det man siger, og hvordan man lever. Så når nu han taler om lån og velfærd var det måske værd lige at tjekke sine egne lån i gennem, siger hun til Ekstra Bladet.
Lars Løkke har lån i hans private bolig i nordsjællandske Græsted, samt i hans sommerhus i Billund for i alt 5,87 millioner kroner. Cirka 1,5 mio. mere end ejendomsvurderingen, hedder det sig i artiklen.

Der er en ting, der skal først og fremmest skal på plads her. Et boliglån er ikke det samme, som et offentligt lån. Man låner til noget, der repræsenterer en værdi, om så værdien er nok så meget lavere end lånets størrelse.

Det offentlige forbrug er ikke at sammenligne med et boliglån. Den mere korrekte sammenligning er at låne til føde og næring, tøj og nødvendige goder og dertil låne til champagne, kaviar og det helt store festtraktement - altså et forbrugslån og et kæmpe et af slagsen.

Hvilken bankrådgiver ville godkende et forbrugslån på flere gange ens årsindkomst?

Et boliglån på 8-10 gange ens årsindkomst er en helt anden sag.

Hvad ville der ske, hvis det offentlige lånte fem gange BNP, eller ti gange det offentliges indtægter?

Grækenland har lånt en gang BNP. Japan har lånt en del mere, men ville heller ikke overleve fem gange BNP, endsige tre gange. Det er sådan, det ville gå - af helvede til. For det offentlige har ikke rigtig noget at sælge, ikke engang svarende til en 1/5 del af det lånte beløb.
Der er forskellen. Tomme champagneflasker, slidt tøj, giver heller ikke meget til afbetaling på forbrugslånet.

Dertil kommer, at Lars Løkkes privatøkonomi er helt hans egen sag, hvorimod den offentlige økonomi er et fællesanliggende.

Dertil kommer, at Lars Løkke kun er teknisk insolvent, han vil kun bære tabet, hvis han sælger huset. Og han vil kun synke til bunds, hvis han ikke kan betale raterne på husene.
Det kan han angiveligt godt med statsministerløn, ministerpension osv. Det angiveligt helt alene ud fra egen indkomst - uden hjælp fra konen.

Det er der andre, der sikkert ikke evner, men ingen grund til at antyde, at Lars Løkke hører til dem.

Det er simpelthen for absurd tyndt!

0 kommentarer: