mandag den 16. august 2010

Top ti indikatorer på et snarligt børskrak

Oversat af EPN ud fra en artikel i The Wall Street Journal:

I analysen fra The Wall Street Journal lyder konklusionen, at disse faresignaler hver for sig næppe har den store betydning.

Men når de optræder på samme tid, er der grund til at være forsigtig. I et sådant miljø kan man måske købe aktier med sindsro, hvis de var billige. Men det er de - jfr. nummer 1 - ikke.

Originalen fra The Wall Street Journal.

Hvad der bliver virkelig bittert ved et nyt krak er, at vi allerede er langt under overfladen.

Arbejdsløsheden er rekordhøj i mange lande, hvad vil der ske, hvis arbejdsløsheden stiger endnu fem procent i USA? - hvor den allerede er så høj som i firserne. - for at slet ikke at tale om på hjemmebanen, så får vi med garanti en offentlig budgetkrise, der får Anker Jørgensens til at ligne opvarmningen før Galatasaray og Fenerbahçe brager sammen. Arbejdsløsheden her har allerede en lang og snoet vej at betræde, en ny krise vil gøre den vej længere.
Der skal kraftige nedskæringer til, og vi taler med et skud fra hoften om mellem 5-10 pct. af udgifterne bare for at undgå at gælden stiger. Nulvækst vil ikke kunne gøre det, det kan den ikke engang, som det er nu.

Det virkeligt interessante bliver jo om S og SF tager deres økonomiske politik op til revision og om de i så fald kan sælge den til befolkningen, uden at den bliver forarget over løftebrud.

Ja, det store spørgsmål er jo om nogen partier tør nævne ordet besparelser for befolkningen, eller vil tænke "hellere os ved roret, end de nødvendige besparelser" og trække den til gælden er så tårnhøj, at selv flertallet af befolkningen kan se den er gal.

Summa Summarum er, at tiderne er skiftet. Konkurrencen fra Asien er knivskarp. Kun Tyskland, som har været på forkant med begivenhederne og har holdt lønninger nede og effektiviteten oppe er overlevelsesdygtig blandt Europas økonomier, delvist sammen med Sverige, der har vænnet befolkningen til hårde besparelser løbende, og devalueret for at bevare sin konkurrencedygtighed.

Med Tyskland som hovedeksportmarked kunne Danmark heldigvis være værre stedt. Dog ingen grund til at løfte armene i vejret. Fremtiden tilhører ikke dansk økonomi i den nuværende form og velfærdsstaten er blevet en kolos på lerfødder, der klodset kæmper med at bevare sin fodstilling.

Et krak er ikke sikkert, men selv uden venter en fremtid, hvor stor vækst i de klassiske økonomier bliver sjælden. Tiderne forandrer sig og et land som Kina har fremtiden for sig og når Kina er udviklet og kommet på et levestandard- og lønniveau, der sænker tempoet i væksten, så har et land som Indien overtaget positionen som et land der myldrer med billig arbejdskraft på et niveau og uden et-barns politik.
Slutsummen er den samme for vesten, konkurrencen er knivskarp og videns- service samfundet vil også få kamp til stregen. Det er slut med at leve over evne, og det er slut med illusionen om, at de stegte duer falder ned fra himlen, bare fordi vi en periode klarede os ganske godt og alting fortsætter vel, som vi er vænnet til. Det er ikke længere vores tid under solen.

0 kommentarer: