onsdag den 11. november 2009

Integration - den menneskelige faktor

Jeg så lige nu her filmen Dangerous minds. Egentlig en ganske fantastisk film, som er værd at tænke over.

Den er baseret på en virkelig historie, hvor en tidligere marine officer, kvinde, overtager en rigtig svær specialklasse.

Filmen handler om offerroller og unge der på forhånd har givet op. En på mange måder parallel udvikling med vores egen udvikling, med parallel kulturer og unge indvandrere som finder at systemet er mod dem.

Dette er naturligvis en løgn. Og den rette "pædagog" kan bryde gennem denne løgn:

Som den virkelige person, filmen er baseret på, fortæller om sine tidligere elever:

Q: Did Emilio really die?
A: No, he didn't. He spent 4 years in the Marine Corps and now he's married, living in CA with his 2 kids.

Q: What happened to the other kids?
A: Callie went to community college and had another kid. Gusmaro works for a software developer. Durell and Lionel came back to school after their grandma made them quit and work for a semester (and she never called me a honky anything - she was very nice). I saw some of the students in April 2004 and here's what their jobs are: dental hygenist, real estate agent, school secretary, video game designer, mortgage loan officer, electronics engineer, produce manager for a grocery store, nursing assistant -- so I guess they showed the school system that had given up on them!!


Med min egen fortid, som skoletræt, semirod, ved jeg personligt, hvor stor en forskel en individuel lærer kan gøre.

Problemet er bare, at med 100.000 "problembørn" skal man have 10.000 af den slags lærere - Pædagoger - osv.

Så på det pragmatiske plan, kan det aldrig blive sådan, for så mange lærere findes der ikke, med de særlige evner til at bryde gennem muren af offerroller og apati.

Skolerne er nærmere fulde af lærere, der går ned med flaget og resignerer, eller bliver kyniske. Sådan var min egen skole, allerede i firserne. Det er nok langt værre i dag.

En af de ting der virkelig plager mig ved dette samfund og integrationen. Er at vi ikke kan bryde gennem denne tågemur af apati og offerroller og gøre det klart for de unge, at hvis de ændrer mental indstilling og arbejder hårdt. Så bor de i et land, hvor det at få en god uddannelse, en god løn, og en god tilværelse, i realiteten er lige så let som at klø sig i nakken, hvis man ændrer indstilling og gør fodarbejdet.
Noget skal jo fylde dagens 24 timer, så det arbejde fylder ikke blot tiden, men giver igen med renters rente.

Og jeg tror ikke en arbejdsgiver skelner til hudfarve, eller religion, hvis vedkommende står over for en dygtig og engageret medarbejder.

Hvis der er noget, som er skadeligt for integrationen, så er det offerrollerne.

0 kommentarer: