For nogle år tilbage, advarede jeg mod den opfattelse af os selv som et rigt land. Dengang levede vi højt på den kunstige vækst forårsaget af vækstboblen i byggebranchen og friværdi-surfingen. Indeværende har vi så stadig det betragtelige input i form af oliepenge, op til over 30 milliarder årligt, men ikke længe endnu. Nu er den kunstige økonomiske vækst borte, og recessionen er en tilbagevenden til den realistiske vækst, den baseret på bæredygtige aktiver.
Vi bliver både et land med flere mennesker, flere på overførselsindkomst, og stort set uden oliepengene inden for de næste 10-20 år.
Her kommer S/SF på banen med en opfattelse af, at der er store stykker af samfundskagen, vi stadigvæk har glemt at skære af, og omfordele.
Det er altså en blindhed, som går dybere end spørgsmålet om flygtninge og indvandrere.
Indtil videre vokser SF i galloptempo, selv om deres økonomiske politik er mere uansvarlig, end nogensinde har været, fordi tidligere havde vi trods alt havde mere råd til den, og S hopper med på vognen.
Hvad konsekvensen vil blive for indvandring under S er svært at sige. Jeg tror, at de vil give amnesti til flere afviste flygtninge, mens 24 årsreglen og tilknytningskravet, som alligevel er på vej til at blive undergravet, har de lovet at bevare.
Til gengæld, vil de angiveligt afskaffe, eller opgradere starthjælpen og vi kan ende med flere asylansøgere.
Men hvis vi skal forstå det uheldige i at S/SF kommer til magten, må vi også forstå konsekvensen af deres økonomiske politik, som vender sig mod at afskaffe topskatten, indfører en millionærskat, gør det danske erhvervsliv mindre konkurrencedygtigt, ved at hæve skatten for dem.
I det samlede billede, er deres politik en stor trussel, hvor de af populistiske grunde ikke tør gå for vidt i Indvandrerspørgsmålet, men heller ikke være for hårde.
Det er vigtigt, at vi finder ud af, at vi ikke er noget rigt land længere. Det kørte kun lige præcis rundt, fordi vi havde en kunstig og midlertidig vækst, oliepenge, osv. Nu selv med oliepenge, er underskuddet historisk i år.
Den danske velfærdsstat er på vej ned i et mørkt hul, med lange seje skridt. Om 20 år kan vi begynde at mærke det. Om halvtreds år, er den uigenkendelig i forhold til i dag.
Det hele hænger sammen, og de mange parametre gør de små bække til en flod med en rivende strøm.
Problemet er, at på alle områder ser vi kun de små bække.
Et enkelt spørgsmål som indvandrere osv. Vil man måske se som en mere truende bæk, end andre. Men af samme årsag, vil Socialdemokratiet ikke risikere for meget på den konto. I al ubemærkethed, kan de dog lave en hel masse andet, som effektivt undergraver vores økonomi og sætter os i gæld.
Så nok skal fanden males på væggen, men ikke kun på en væg, for så ser man kun en del af problemet, som umiddelbart virker som et mindre. For det som vi ikke diskuterer, er om muligt med eftervirkninger og konsekvenser - hvor stigende forsørgerbyrde i form af indvandring indgår - så langt mere farligt, end det vi diskuterer.
0 kommentarer:
Send en kommentar