fredag den 11. september 2009

Digiloo digiallah - når jeg går i mine gyldne sko

Skokasteren! Den irakiske journalist som smed en sko efter Bush, er efterhånden på vej til at blive en holden mand:

En emir ved Den Persiske Bugt har lovet ham en hest i massivt guld. En forretningsmand har tilbudt ham en sportsvogn, men kolleger til Bagdads berømte skokaster er overbevist om, at han vil gå på arbejde som vanligt, når han i næste uge bliver løsladt fra fængslet...

Er blevet tilbudt ægteskab og drømmejob
Men samtidig vandt han berømmelse og beundring i hele den arabiske verden, hvilket har fået folk til at tilbyde ham alt fra ønskestillinger, penge, ægteskab, sportsvogne, en hest af det pureste guld til en politisk karriere.

Men en kollega på tv-stationen Al-Baghdadia - Mohammed Wadeh - er overbevist om, at Zaidi vil modstå fristelsen til at udnytte sin berømmelse til at forlade sit hjemland og søge lykken i Kairo eller Beirut, hvor nogle af den arabiske verdens største tv-stationer har tilbudt ham arbejde.

En ting vil dog ændre sig, når Zaidi kommer ud af fængslet. Chefen for Al-Baghdadia har lovet at købe en penthouselejlighed til ham som tak for den berømmelse, Zaidi har givet tv-stationen.
I fremtiden vil alle som sagt være berømte i femten minutter. Hvis man hader de rigtige personer, som Bush, kan man gå langt videre end det.

Det er et symptom på denne verden, så irrationelt polariseret.

0 kommentarer: