søndag den 14. juni 2009

Kald det småting - enkelttilfælde

Men jeg bliver så afgrundsdybt arrig over hvilke idioter man lader færdes frit på gaden, grunden til at politiet ved hvem der tales om, skyldes nok han har gjort sig tilsvarende bemærket før:

Vend om eller jeg slipper mine hunde løs på dig'.

Sådan tiltalte en mand med to kamphunde en 62-årig kvinde, der lørdag eftermiddag var ude at lufte sin lille hund i Hedehusene vest for København. Kvinden nægtede dog at vende om på stien, og oplyste den truende mand om, at hun skam altid luftede sine hunde der.

Det skulle hun åbenbart ikke have sagt. Ifølge kvinden forklaring greb manden en kæp og tævede hende, hvorefter han slap sine to kamphunde løs på hende. Det oplyser vagthavende ved Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

Åd hendes hund - banket med nedløbsrør
De to kamphunde var imidlertid mere interesserede i at angribe kvindens hund, som de ifølge politiet fik 'ædt godt og grundigt'.

Det voldsomme og meningsløse overfald fik først en ende, da en forbipasserende greb ind. Han rev resolut nedløbsrøret af muren ved en nærliggende Shelltank og bankede de to kamphunde på plads.

Overlever ikke overfaldet
Kvinden blev efterfølgende behandlet på skadestuen. Hendes hund overlever formentlig ikke mødet med kamphundene.

Politiet har endnu ikke anholdt hundenes ejer, fordi han ikke har været hjemme. Men de ved, hvem han er, så ifølge vagthavende er det kun et spørgsmål om tid...


Jeg beder til gud, at jeg aldrig fanger en person som ham på fersk gerning, der vil angiveligt være nogle sekunder jeg ser fuldstændig rødt og de sekunder vil være nok.

0 kommentarer: