torsdag den 23. april 2009

Mere del af problemet end løsningen

Eksistens Lotte har arrangeret en spændende lille gætteleg, hvor man skal gætte hvilken person, der har skrevet dette:

Det Danmark jeg drømmer om:

Et dansk demokrati, der bygger på retsstaten – tænk når vi igen skal til at udvikle fængselsvæsnet til at forebygge nye ofre, fordi kriminelle holder op med at være kriminelle. Når magtens tredeling og forebyggelse igen er fundamentet for alle ideer om at mindske vold, skyderi, organiseret kriminalitet.

Et Danmark i verden, der viser nye veje for et klimaklogt samfund. Hvor vi bruger vores kræfter idérigt og skabende for nye måder – så udviklingslande kan være med og tilpasse sig de klimaændringer, som vi ikke kan gøre noget ved. Og at vi alle sammen kan forebygge, at det bliver værre. Et Danmark i verden, der er værd at lytte til. Fordi vi bruger vores tid på at finde løsninger på konflikter og ikke lader konflikterne vokse til militære løsninger ses som de eneste ”løsninger”.

Frem for alt et Danmark i menneskelig balance. En balance, der kan etableres, når vi finder den gensidige respekt frem igen – både for skolelærere, børn, flygtninge, politikere på alle niveauer, mennesker med små og store behov for støtte og omsorg, folk med gode ideer og alle de andre, som i disse år er ramt af ”dem-og-os”, ”får-og-bukke”, ”hvis-I-ikke-er-med-os-er-I-imod-os”. Et Danmark, hvor vi gør vores bedste for, at vi alle sammen kan være her og være med.

I ganske få ord, viser dette hvor socialistisk vores samfund er blevet, væk med eget ansvar, væk med egen handling, væk med læring, væk med menneskets brogede natur og ind med de gode hensigter som vejen til helvede er brolagt med.

Jeg har taget mig den frihed, at lave et alternativ til denne remse, med det afsæt, hvor alting bør starte, nemlig i dannelsen af vores børn, og det at tage disse børn alvorligt på alle måder. For hvor meget retorik, der end er, er der ikke handling bag. Samme politikere der beklager udviklingen skaber den konsekvent:

Her er min omskrivelse af teksten:

Jeg drømmer om et Danmark, hvor man tør holde fast i demokratiet, tør sige at demokrati er bedre end det totalitære, at frihed og demokrati er bedre end ensretning og religiøse dogmer.
Et demokrati der baserer sig på disse værdier: Frihed under ansvar, pligt, dyrkelsen af det bedste inden for civilisation - fremfor kulturrelativisme, at man yder, før man nyder, ikke omvendt. Oplysning og læring, hellere lidt over evne end under. Et demokrati der står fast på sine kerneværdier. At demokrati skabes i respekt for andre menneskers holdninger og deres ret til at have en, respekt for andres valg, selv om de er anderledes end ens eget. Med nultolerance over intolerance. Et demokrati som står fast på de værdier som skabte det samfund, vi havde og som eroderer nu, fordi vi har delvis glemt dem.

Jeg drømmer om et samfund, hvor forældre opdrager deres børn, tager sig tid til at nære dem og berige dem, deres holdninger og værdier, fremfor at henvise dem til køleskabet og mikro-ovnen, fremfor at selv synke ned foran fjernsynet og lade børnene gøre samme. fremfor at lade børnene drikke og drugge, som de kan slippe af med. Lærer dem de færdigheder fysisk og psykisk, socialt, der vil gøre deres liv lettere.
Hvor man lærer sine børn at tænke videre end egen næse og nuet, at de selv er herrer over eget liv, og ikke blot kan pege fingre af racister, samfundet, skolen, forældrene osv. At de selv er hovedfaktoren i deres eget liv, at deres egen flid gør forskellen, deres egne valg bestemmer mest, at man ingen vegne kommer uden at yde en indsats!

Jeg drømmer om et samfund, hvor kriminalitet ikke kan betale sig, hvor chancen for at blive snuppet simpelthen er for stor og straffen vokser med gentagelser, hvor man i stigende grad isolerer og behandler mennesker der er til fare for sig selv og andre, frem for at tænke budgettet fra et år til et andet. Hvor man ikke svigter disse mennesker, eller svigter deres ofre, dermed samfundet. Eller svigter børn, hvis forældre ikke magter at opdrage dem.
Hvor gamle og svage kan gå i de mennesketomme gader, selv om aftenen, uden at frygte noget, som for halvtreds år siden.

Jeg drømmer om et Danmark, hvor man satser på uddannelse og oplysning, hvor man tør niveauopdele unge, efter evner i undervisningen, hvor alle kloge hoveder, fra alle sociale klasser, får den undervisning som er givende for dem, så vel som dem på mellemniveau, og dem med få boglige egenskaber, får specialundervisning, som øger kvaliteten af alles skolegang, at den så vidt muligt er tilpasset dem individuelt.

Jeg drømmer om et Danmark, hvor pengene bliver brugt fornuftigt, hvor man tænker langsigtet og i økonomisk bæredygtighed, frem for at man kaster sig ud i store forkromede udvidelser af velfærdsstaten, eller på hasardpolitik alá irreversible politikker som indvandring, eller spilder penge på noget som ikke har den store sikre effekt. Hvor en meget stram og grundig Cost/benefit analyse, er en del af hver offentlig investering. Hvor regeringen forstår at priotere skabelsen og bevarelsen af private arbejdspladser, innovation og selvstændighed.

0 kommentarer: