søndag den 11. januar 2009

Se hvad selv Politiken kan finde ud af

Mikrofonholderi i Politiken, dog denne gang for en dansk/israeler, eller hvad de kalder et dansk medlem af Knesset, Michael Melchior:

»Vi trak alle bosættelserne ud af Gaza for tre år siden. Det er helt klart, at hvis palæstinenserne havde taget en strategisk beslutning om at danne et civilt palæstinensisk samfund, så havde palæstinenserne i dag haft deres uafhængige stat både i Gaza og på Vestbredden. De ville have haft 100 procent af det territorium, som den palæstinensiske ledelse kræver«.

»Men de tog en anden strategisk beslutning. De valgte Hamas, og siden hen tog Hamas' ledelse i Gaza en strategisk beslutning om, at det er vigtige for dem at ødelægge staten Israel, end det er at opbygge staten Palæstina«.

Det er nemlig lige, hvad der er sagens kerne, Hamas vil hellere føre krig, eller jihad, end bygge et civilt samfund. Det bliver næppe nogensinde anderledes, medmindre de bliver så svækkede, at de finder det uopportunt, at fortsætte kampen i mange år.
Hvor svært det end er at forstå for moderne vesterlændinge, så er de drevet af 1400 år gammelt tankegods, som kræver jihad af sine følgere, som kun giver 72 jomfruer til dem som dør i jihad, som kalder dem til at kæmpe mod jøderne og kun tillader hudna (våbenhvile) for ti år ad gangen.

Mange kritikere har beskyldt udenrigsminister Tzipi Livni og forsvarminister Ehud Barak for at starte krigen for at stå bedre ved valget d. 10. februar. Mener du, at der er en sammenhæng mellem timingen af krigen og det snarlige valg?

»Absolut ikke. Hvis Barak og Livni ville have gjort, hvad der er populært her i Israel, så ville de aldrig have givet Hamas så lang snor. De havde ikke gået ind i yderligere en våbenhvile for et halvt år siden«.

»De nåede en situation, hvor Hamas besluttede at bryde våbenhvilen og kaste alt, hvad de havde ind over Israel. Hamas standsede livet i en radius på 20-30 kilometer rundt om Gaza, hvor en stor del af vores befolkning bor«.

»Det er en situation, som ingen israelsk leder – uafhængig af parlamentsvalg – ville acceptere«, siger den danskfødte israelske politiker.
Nej naturligvis ikke. Nok dør der ikke mange Israelere. Men de har også bygget beskyttelsesrum og tør knap nok forlade dem. Livet er til gengæld bragt til ophør, ejendom er ødelagt, undervisning nedlagt eller henvist til bunkere. Det har stået på i mange år. De kan ikke bytte bolig med folk der bor i den sikre del af Israel, kan ikke sælge deres huse udover at de er nødsaget til at bruge noget af deres husrum til et beskyttelsesrum.
Han fortsætter:

»Palæstinenserne har et valg: I kan vælge at gå fredens vej. Så vil I finde en partner her i Israel, som er villig til at gå meget langt for at imødekomme jeres krav om to stater for to folk«.

»Eller I kan vælge Hamas' vej, som betyder død og elendighed for begge sider«.

»Israel har stillet et klart valg op for palæstinenserne, og jeg er overbevist om, at flere og flere forstår dette alvorlige valg«
Det sidste har han da ret i. Vi er gået fra stort set ingen, til få!

Fra jerusalem Post:

By accusing us of being Nazi-like, Europeans alleviate some of their own feelings of guilt and responsibility for the Holocaust," said Dr. Robert Rozett, director of the Yad Vashem Libraries.

"Moreover, by saying that the Jews are acting like Nazis, they are delegitimizing the very existence of the State of Israel," Rozett said.

...

The anti-Israel protests in Europe "were worse than ever before," said Abraham H. Foxman, national director of the New York-based Anti-Defamation League, in a telephone interview from New York, adding that, fueled by the Internet, there was "no shame, no hesitancy and no restraints" anymore in comparing Israel with the Nazis.

"Anti-Semitism in Europe was never really rooted out, just contained," he said.


Når vi råt sluger propaganda, alá 270 døde kvinder og børn, deltager vi i en proces som sætter endnu et søm i ligkisten på den israelske stat og en dæmonsering, vi under andre omstændigheder ville tage afstand fra.

Israel er villig til at gå langt for fred. Det er Hamas og Islamisk Jihad ikke. De ønsker, har altid ønsket, vil angiveligt altid ønske, at udslette den jødiske stat.

Nej, der er ikke mange, der forstår Israels situation og når de gør, vil det være samme dag som tusinder af jøder dør.

4 kommentarer:

Rasmus Kongshøj sagde ...

Hvis Hamas' terror-raketter udgør en stor fare for civile israelere, hvorfor har Israel så ikke for længst evakueret områderne tæt på grænsen? Kunne det være fordi billederne af ødelæggelserne efter et raketnedslag og historier om børnehaver der må gå i beskyttelsesrum simpelt hen er for god propaganda?

Hvor israelerne har 12 sekunder til at nå i beskyttelsesrum har palæstinenserne ingen steder at søge ly, når israelske kamphelikoptere skyder fosfor-bomber over Gaza. Israelerne kan meget vel ikke komme af med deres huse tæt på grænsen, men de har muligheden for at flygte ind i landet. Hvis de vil kan de endda tage til udlandet. Den mulighed har palæstinenserne ikke - grænserne er hermetisk lukkede, mens israelerne beskyder et af verdens tættest befolkede områder med avancerede våben, dræber hundreder og ødelægger den smule infrastruktur der måtte være.

Siden 2001 har terror-raketterne fra Hamas dræbt 12 israelere. Det er 12 for mange. Siden 27. december har israelerne dræbt over 800 palæstinensere og såret over 3000. Ingen kan i ramme alvor påstå at der er tale om 800 farlige terrorister der selv er ude om det. Når israelerne jævner et hospital eller en skole med jorden fordi Hamas har brugt taget til raket-affyringer, ved israelerne udemærket at det ikke kun er et par terrorister der bliver ramt. Alligevel går flyene på vingerne.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Palæstinenserne har til gengæld muligheden for at lade være med at angribe.

Skulle Israelerne bare flygte, hvad så når de får endnu mere langtrækkende raketter, nedlægge staten?

R.H. Iversen sagde ...

"Hvis Hamas' terror-raketter udgør en stor fare for civile israelere, hvorfor har Israel så ikke for længst evakueret områderne tæt på grænsen?"

Fordi det i sin logiske konsekvens ville betyde at store dele af staten Israel blev ubeboelig hvis alt indenfor 40 km. (maximum rækkevidden for Hamas´ bedste rakettyper) af Gaza skulle tømmes for mennesker.

Olsen sagde ...

TBH
Dit indlæg og argumentation gør dig ære. Tak